Giv os et “Like”!
Besøg vores Facebook side »
 

Sundt at solbade

Sundt at solbade

Nyd de livsgivende stråler, men spar på solcremen. Har funderet over noget hele ugen: Har Kræf-tens Bekæmpelse mistet sin sunde fornuft? I et land, hvor regnen øser ned, bruger man de surt indsam-lede midler til et solvarslingssy-stem på sms og e-mail. Hver dag kan jeg få mine personlige direk-tiver om, hvor mange sekunder jeg må være i solen og hvor meget solcreme, jeg skal hælde over mig, hvis jeg skulle være så dum, at jeg “vil solbade”. Det er for at nedsæt-te min risiko for hudkræft, skriver de. Solen.dk hedder bekymrings-sitet, hvor man agiterer voldsomt for et gigantisk forbrug af solcremer, som ellers er under mistanke for at være kræftfremkaldende, på grund af hormonstimulerende stoffer.

Hysteriske advarsler

I dag, hvor sommeren endelig er kommet, befaler de mig, at jeg højst må være halvanden time i solen, og at jeg skal bruge mindst en femtedel af en almindelig flaske solcreme faktor 4. Gys, hvor ulækkert. Og i øvrigt, siger de, bør jeg iføre mig hat og kasket, langærmet bluse, paraply og parasol samt forblive i skyggen og indtage min frokost inden døre. Sand, vand og strand er de heller ikke vilde med på grund af strålingsfare. Farvel glæde, nydelse og velvære.
Men heldigvis skriver de også, at jeg ikke skal glemme min sunde fornuft. Så den finder jeg frem af dybet. Og den pipper forsigtigt, at de måske har mistet deres, til fordel for en hysterisk solskinsforskrækkelse og kritikløs forgabelse i solcreme, som begge dele kan føre andre ulykker med sig.
Har f.eks. selv ødelagt en hel uges South Beach-kur ved at søge nødvendig trøst over sileregn, kulde, gråvejr og solskinssavn i varmende, flydende sukkerstoffer, suk!

Er hudkræft sundt

Men tanken om hudkræft er skræmmende for den sunde fornuft, som meget vel husker de sidste års kampagner mod solbadning. Så graver jeg ned i Bekæm-pelsens elektroniske oplysningsmateriale om hudkræft opgjort i tal. Her oplyser selvsamme organisation nemlig, at overlevelsen fem år efter, at diagnosen hud-kræft er blevet stillet, er 104 procent for begge køn og efter ti år er den 109 procent for mænd og 107 for kvinder. Forklaringen på, hvordan tallene kan komme op over hundrede procent er; “at patienter med hudkræft har lavere dødelighed end forventet, for resten af Danmarks befolkning med samme køn og alder”. Det står der altså sort på hvidt. Betyder det så, at hudkræft er sundt og livsforlængende? Og hvorfor alle disse tiltag lige netop mod solskin, når f.eks. kun godt halvdelen af alle brystkræftpatienter er i live efter ti år og kun hver fjerde med prostatakræft? Og hvorfor denne lovprisning af solcreme, der mistænkes for at være hormonstimu-lerende og kræftfremkaldende?
Det hele virker fornuftsstridigt. Og fornuften kræver svar!

Livsnødvendige stråler

Ringer til Bekæmpelsens hovedkontor. Sekretæren oplyser, at manden bag varslingssystemet er i USA på tjenesterejse. Spørger, om han er ovre og studere solstråler, men det er han ikke. Ærgerligt!
For ovre i Guds eget land, har en af de mest estimerede professorer i medicin, fysiologi og hudsygdomme, Michael Holick, fra et af verdens førende hospitaler, Boston University School of Medicine, nemlig kastet sig ud i et forsvar af de livs-givende stråler. Solstråler er sunde og nødvendige for at undgå bl.a. depressioner, knogleskørhed, brystcancer og prostatacancer.
Solskin opbygger livsnødvendige D-vitaminer, og korstoget mod solen er en helsetruende fejltagelse. En fejlopfattelse, som forværres ved brug af solcremer. Solcremer mindsker nemlig solens evne til at producere D-vitaminer med mere end 95 procent, mener den “måske fornuftige” mand, som dog advarer mod, at blive forbrændt.
Den sunde fornuft konkluderer: Alt med måde. Man lader jo heller ikke være med at drikke vand eller tage sig et havbad, fordi man kan drukne af for rigelige mængder vand. “Sunshine – here we come”!

Tilbage til oversigten »

Tilmeld abonnement »
Subscribe on sun »